Faaborg-Midtfyn kommune Turistinfo

Seværdigheder i Faaborg

 

Seværdigheder i Faaborg - oversigt.

 

Faaborg med omkringliggende øer er en af Sydfyns perler. Den gamle fine kulturby med kunstmuseet for Fynsk Malerkunst, Købmandsgårdene fra sejlskibstiden, Ø færgerne, badestranden ved fjorden, frokost turen til øerne - kort sagt smukt. 

 

Berømte orgler.

Tre berømte orgler. Eet i Faaborg kirke, i Horne og Brahetrolleborg, hvor der af og til er koncerter med kendte organister.

Mere om det på Turistbureauet.

 

Blomsterhaven i Nab

Mod Svendborg ca. 6 km. til højre mod Nab, er der arrangeret en stor blomster-udstillingshave, flot udsigt, Japansk have med mere.

 

 

 

Bindingsværk og stråtag

Ingen steder på Fyn findes mere bindingsværk og stråtag en her. Overalt i landskabet dukker de små velplejede huse og ejendomme op, ofte med hyggelige haver omkring.

 

Byporten

I Vestergade findes byporten, som er den sidste bevarede port ind til det gamle Faaborg. Her måttes betales told i gamle dage.

 

Bådudlejning.

Spørg på Turistbureauet, de har oversigter samt fiskekort.

 

Cykeludlejning

Det naturlige net af mange små veje, smukke partier og et udbygget cykelstinet, har det været naturligt for Faaborg Turistbureau at lave cykelkort med beskrivelser som fås der. Der findes mange afmærkede ruter. Udlejning af Cykler kan de også hjælpe med.

 

Dagsaktuelle arrangementer

Der er altid en række dagsaktuelle tiltag. Det kan være sejlskibsture, fisketure, tur med veterantoget. Koncerter, udstillinger, arrangementer på Torvet.

Mere om det på Turistbureauet.

 

 

 

Den gamle gård

I Holkegade, som nu er egnsmuseum, er en af de gamle købmandsgårde fra sejlskibstiden, hvor man kan se hvordan en købmandsgaard har udviklet sig.

 

Den grønne slagter

Blev delvis optaget i en af de nedlagte butikker i Priorensgade.

 

 

 

Egeskov slot

Stor kendt attraktion, med mange forskellige oplevelsesmuligheder som Park, Piet Hein Labyrint, veteranbiler, fly og rariteter. Absolut en oplevelse værd - og sæt hellere hele dagten af hvis du skal nå "hele vejen rundt".

 

 

Egnsmuseum

Se den gamle gård, men også Kaleko mølle og Gruppe mølle har karekter som sådan.

Ex. Grubbe Mølle der ligger i meget smukke omgivelser, men det er ikke idyllen og skønheden der har bestemt dens placering. Det er de naturlige betingelser i form af Svanningebækken hvis fald på dette sted gjorde det hensigtsmæssigt at anlægge en vandmølle.  

 

Fynsk Forår.

Ingen steder i Danmark er foråret vel skønnere end på Sydfyn med blomstrene haver og gærder. Det lysegrønne blødt bakkede landskab og det stille klare indervand, en lise uden lige.

 

Fængselsmuseum.

På torvet, i det gamle Rådhus, ligger Faaborg Arrest som er Danmarks eneste offentligt tilgængelige arresthus. Siden arresten blev nedlagt i 1989 har den været indrettet med en udstilling om afstraffelsens historie i Danmark med hovedvægten lagt på arresthusenes historie. Desuden vises hvert år en større særudstilling med udspring i fængsels- og arresthuslivet.

 

Faaborg og Sundsøen

Med reetablering af Sundsøen bag om byen, får man fra landskabet et flot syn, hvor man kan se at byen er en gammel kulturby beliggende på en halvø. Kan ses fra Smedebakken.

 

Faaborg kirke

Helligåndskirken i Kirkestræde, er byens kirke - men oprindelig klosterkirke - hvad området også bærer præg af. Se kirken indefra, døren er altid åben.

 

Faaborgs kulturhistoriske baggrund

Er selvfølgelig en større historie. At der har været et kloster præger stadig. Kirken var klosterkirken. Hospitalstræde hørte til. Faaborg var en fattig by der slog sig op i sejlskibstiden. Og er og har været købstad for et stort opland, ikke mindst øerne.

 

Faaborg Miniby

Ældre medborgere har megen fornøjelse af at lave Faaborg Miniby, som vist nok kan ses forskellige steder.

Mere om det på Turistbureauet.

 

Glasmuseum

I den gamle gård i Holkegade, hvor der nu er egnsmuseum, findes et spændende glasmuseum. Bygget op om det nedlagte Odense glasværk.

 

 

 

Golf

En af Danmarks smukkeste golfbaner er beliggende i Svanninge bakker, med pragtfuld gammel gård som klubhus, restaurant m.m.

 

Gruppe Mølle

Er åben for besøgende. Gl. gårdkompleks med vandmølle og vindmølle. Ofte males mel i det gamle maskineri.

 

Gå selv tur

Der findes på Turistbureauet en folder med rundtur i byen, hvor der rundt på turen bliver beskrevet, hvad man ser.

 

 

Havnen

Her er daglig besøg af store gamle sejlskibe, og fiskeriet er stadig aktivt. Prøv turen langs roklubben og ud ad Langelinie til Klinten. 

 

 

Havørne

Ved Nørresøen, Korinth findes der ynglende Havørne. Ved Brændegårdssøen ikke så langt derfra er der Skarvkoloni.

 

 

Havørredeldorado Sydfyn

Er et kendt begreb for det det fynske lystfiskeri - hvor store tiltag med udsætning og pleje har fundet sted. Området har en pragtfuld natur og rigtig gode fiskepladser. Fiskekort og bogen 117 fine fynske fiskepladser får på Turistbureauet.

 

 

Helnæs

En af de bedre ture er turen over Falsled, forbi Falsled kro (se også den lille Falsled Havn) og videre til Helnæs. Se Fyret der blev bygget i 1901, højden er 28 meter, og der er en synsvidde på 16 sømil. - spis ex. frokost på Helnæs kro og tag et kig ned til stranden ved campingpladsen.

 

 

Horne rundkirke.

En stor rundkirke i Horne, er en seværdighed med megen historie. Interiøret er af stor historisk værdi, idet såvel Eckersberg som Thorvaldsen er repræsenteret i kirken.

  

 

Kunst og kunsthåndværk

Der er utrolig mange kunstnere og kunsthåndværkere i Faaborgområdet. Faaborg kunstmuseum, gallerier og værksteder. Kunsthåndværkermarked med mere end 50 kunsthåndværkere - se ex. Candeo glaskunst.

Mere om det på Turistbureauet.

 

Kunstfestivalen

Der afholdes kunstfestival i Faaborg i maj eller juni. En tilbagevendende begivenhed med mere end 500 aktive deltagende kunstnere. En oplevelse for øjnene - en begivenhed, hvor deltagerne er aktører - et rum for udvikling og inspiration med tid til fordybelse og fornyelse. Også et mødested for sociale og kunstneriske kontakter.

 

 

Kaleko mølle

Kaleko Mølle, der er Danmarks ældste fungerende vandmølle, ligger endnu i sine oprindelige omgivelser med åløb og mølledam. Siden 1400-tallet har været vandmølle på stedet. De ældste dele af de nuværende bygninger herunder selve mølleriet stammer fra midten af 16oo-tallet. 

 

 

Katterød Kunsthåndværk

Katterød Kunsthåndværk er et 600 kvm. stort center med kunsthåndværk, hvor omkring 75 skiftende kunstnere og kunsthåndværkere udstiller og sælger deres produkter. Katterød Kunsthåndværk besøges årligt af ikke mindre end 45.000 gæster, og regnes derfor blandt et af Sydfyns mest besøgte udflugtsmål. 

 

Klokketårnet

Er en del af byen vartegn. Det er opført som tilbygning til den daværende senromanske Sct. Nikolaj kirke i midten af 1400-tallet. Selve kirken blev revet ned efter Reformationen, da byen fik overdraget den nuværende Helligånds kirke. Klokketårnet blev bevaret da det udgjorde en godt sømærke. Byens vægtere havde tidligere deres udgangspunkt der.

 

 

Kunstmuseum.

I grønnegade ligger Faaborgs berømte kunstmuseum. Det er både berømt bygningsmæssigt samt indholdsmæssigt som hjørnestenen for de fynske malere. Det var konservesfabrikant Mads Rasmussen der lod det bygge omkring hans samling af malerier af de fynske malere. Peter Hansen, Fritz Syberg, Johannes Larsen og Poul S. Christiansen var alle elever på Zahrtmanns Skole sammen med andre kunstnere med tilknytning til det fynske - billedhuggeren Kai Nielsen, maleren Jens Birkholm, Karl Schou, Harald Giersing, Anna Syberg, Christine Swane og Alhed Larsen.

 

Købmandsgårdene

Der findes 7 købmandsgårde fra sejlskibstiden i Faaborg. Man havde skibe i søen og kom hjem med alskens varer fra hele verden. De blev opmagasineret her og solgt vidre, ofte med god fortjeneste.

 

Langelinie

Venstre rundt ved havnen, langs roklubben, er en pragtfuld spadseretur ud til Klinten. Man går på stien langs vandet og har inde til højre, begravelsespladser og park fra sejlskibstiden.

 

Lystfiskeri.

Se Havørredeldorado

 

Naturlegeplads

Med hjælp fra EU midler er der skabt en pragtfuld naturlegeplads ved Svanninge Bakker.

 

Norden

Midt i Diernæs går en vej af til Norden, Meget spændende tur på cykel eller gåtur. Hvor man kommer helt ud i det yderste... Se evt. på sognets hjemmeside her.

 

Oldtidsminder

Nogle af Danmarks største anlæg af stenaldergrave findes i Alleskoven-Pipstorn. I den vestlige del af skoven ligger tre langdysser samlet ca. 50 m fra vejen. Disse dysser blev bygget omkring 3.500 f.kr. I Alleskovens østlige udkant ligger tre bronzealderhøje.

 

Ringebakkerne

En stor sammenhængende række af randbakker omkranser Faaborg bag om byen, Højdepunktet Svanninge bakker er velkendt, men de strækker sig fra Håstrup til den anden side af Holstenshuus. Dybe slugte og skovbeklædte bakkedrag præger hele naturen i området. Mange smukke udsigtssteder over øhavet.

 

Restauranter

Faaborg og egn er fuld af et udtal af restauranter og spisesteder, der er alle de kategorier man kan ønske sig. Bemærk også Hvedholm slot, Stensgård og Falsled kro.

 

 

Rododendronhaven ved Brahetrolleborg

Meget stor og gammel rododendronhave og er absolut en oplevelse. Der findes sikkert ikke andre steder i Danmark, hvor så gamle planter stort set får lov til at passe sig selv. Ligge ved Silkeåen. Læs om Brahetrolleborg her.

 

Sejlskibstiden

I storhedstiden var der 70 skibe tilhørende Faaborg, og 7 skibsværfter. Ofte sejlede man helt til Kina.

 

Skolemuseum

I Korinth findes et skolemuseum. Det skal ses på baggrund af det betydningsfulde arbejde greven på Brahetrolleborg gjorde for folkeoplysningen.

 

Skulpturrundtur.

På Turistbureauet kan an få en folder om rundtur i byen til de mange skulpturer der findes.

 

Den store sten på Havnen.

Det siges at være Danmarks næststørste sten.

 

 

Slotte og Herregårde

Et utal af slotte og herregårde omkranser Faaborg.

Hvedholm Slot ligger i udkanten af Faaborg med en betagende udsigt over byen og det sydfynske øhav. Den pompøse hovedbygning fik sit nuværende udseende ca. 1880 efter en ombygning i grev Bille Brahe Selby´s ejertid. I dag rummer Hvedholm lækre himmelsengsværelser, riddersal, restaurant, unikke konferencefaciliteter samt butik og vinkælder. Medlem af Danske Slotshoteller. Tilkørsel fra vej nr. 8 mod Bøjden.

 

Der er et let stigende terræn til landsbyen Svanninge og Svanninge bakker også kaldt ”De fynske Alper”, og forbi gamle gårde. På vej mod landsbyen Strandby passerer man renæssanceherregården Damsbo, der består af en tofløjet hovedbygning fra 1654 bagved et voldgravsanlæg.

 

Steensgaard Herregårdspension stammer tilbage til det 14. århundrede, gennemgik den sidste restaurering i begyndelsen af dette århundrede. I dag indrettet med alle moderne bekvemmeligheder - uden at den historiske atmosfære dog er gået tabt.  

 

Østrupgård (middelalderborg), Brahetrolleborg, Arresø, Holstenshuus, Nakkebølle og Egeskov.

  

Store kunstnere

Flere af berømte Fynske malere, stammer fra Faaborg: Syberg, Peter Hansen m. fl. Der er stadig mange kunstnere her, men måske knap så kendte.

 

Svanninge Bakker

Svanninge Bakker omfatter 279,3 ha. og ligger ca. 3 km nord for Faaborg. De centrale dele af Svanninge Bakker er markante bakker, de har været benyttet som udflugtsmål hele det sidste århundrede. Gennem opkøb af mange delarealer i distriktets levetid (de seneste 25 år) er der skabt et stort sammenhængende naturområde med megen variation og gode muligheder for friluftsliv.

 

Voigts Gaard

I Faaborg findes den navnkundige købmandsgård, Voigts Gaard, som gennem den middelalderlige Vesterport forbandt byen med oplandet mod vest og nord.

 

Vægterture

Om sommeren gå vægterne på vægtertur rundt i byen. Et fornøjeligt indslag som samler mange til en rundtur i byen.

 

Ymerbrønden

På torvet er en afstøbning af den oprindelige skulptur, som nu står på Kunstmuseet. Ymer fra nordisk mytologi. Stamfar til jætterne. Dræbtes af jætterne o. a. guder, som af hans blod skabte havet og jorden, af hans hovedskal himmelhvælvet og af hans hjerne skyerne. Kai Nielsen har lavet Ymerbrønden. Mæcenen Mads Rasmussen (kunstmuseet) bekostede den.

 

Ærøskøbing

En af Danmarks mest velbevarede byer på Ærø. Færgeforbindelse fra Faaborg - utrolig hyggelig oplevelse. Læs mere om Ærø her.

 

Øerne

Bjørnø, Avarnakø, Lyø, Ærø og Als - alle med forbindelse fra Faaborg.

 

Har du en god information eller et godt link til Byportalen,

så send os en E-mail på support@byportalen.dk